Blomkålswraps

Blomkålswraps

Blomkålswraps (4)_FAV_RED


De her superlækre blomkålswraps blev til i dag, da jeg skulle rydde op i køleskabet og samtidig kreere en frokost ud af de sørgelige rester, der var tilbage, inden jeg fik leveret varer fra Nemlig.com.

Når jeg laver blomåls- eller broccoliris, blender jeg altid et helt kålhoved ad gangen og opbevarer i en lufttæt plastikpose. Så er der hurtigt tilbehør til ugens gryderetter. Men jeg havde en god portion til overs, som skulle bruges i dag. De røg i blenderen sammen med ost, pofiber, krydderier og æg. Og så blev dejen ellers formet til små runde “klatkager” og bagt i ovnen.

Det bliver til de her herlige blomkålswraps, som kan bruges både som wrap til kødfyld eller som pizzabunde. Geniale at have i fryseren! Så skal man ikke have hele maskinparken frem i køkkenet, når man får lyst til god og sund junkfood. Man kan bare hive en bund ud af fryseren, komme sit ønskede fyld på og smide dem i ovnen. Så er der pizza!

Eller du kan bruge dem som wraps med fx dette fyld:

Pulled beef
Krydret oksekød med tahindressing
Kylling med ras-el-hanout
Pulled turkey
Italienske pizzasandwich

Italienske pizzasandwich
Pulled beef
Pulled beef
Krydret oksekød med tahindressing

Vores køleskab var som sagt ved at være godt tømt ud, så jeg måtte tage, hvad jeg kunne finde som fyld: hvidløgsost, rødkål, peberfrugt og små snacksalamier. Det var faktisk overraskende godt! Jeg skal have nøjagtigt det samme til frokost i morgen, har jeg allerede bestemt. Og jeg er den tossede type, som allerede kan begynde at glæde mig til at sådan måltid aftenen i forvejen – hvor jeg ikke engang er nået til aftensmaden endnu 😉

Blomkålswraps

Blomkålswraps

Blomkålswraps


Blomkålswraps

  • 500 g blomkål (evt. blandet med broccoli)
  • 200 g revet cheddar (eller anden fast ost)
  • ½ dl pofiber
  • 2 tsk oregano eller timian
  • 1 tsk salt
  • 2 æg

Blend blomkål og broccoli fint i en foodprocessor. Tilsæt alle de andre ingredienser, og blend til en grov, men jævn dej.

Form med hænderne 7-8 kugler af dejen, og pres dem ud på 2 bageplader beklædt med bagepapir. Du kan også lave 2 store pizzabunde i stedet.

Bag i ovnen på 200 grader varmluft i 10-15 minutter, eller til dine blomkålswraps er let gyldne og faste.

Lad dem køle lidt af på bagepapiret, og løft dem så med en spatel over på en rist, hvor de køler helt ned.

Læg dem i en pose med madpapir imellem, og opbevar på køl eller frys.

Du kan enten vælge at varme dem på en brødrister og bruge dem som wraps, eller du kan smøre tomatpuré og pizza fyld på og bage dem i ovnen til små minipizzaer. Total i orden frokost, uanset hvad!

2 comments on “BlomkålswrapsTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: