Blomkålsris med stegte grøntsager

Blomkålsris med stegte grøntsager

Blomkålsris med stegte grøntsager


Denne her gang blomkålsris med stegte grøntsager var en ret, der spontant blev til i lørdags, hvor jeg lavede mad hjemme hos min far. Kan I huske det dér program, “Vis mig dit køleskab”, som blev sendt i 80’erne eller 90’erne? Jeg elskede det – allerede dengang var jeg nok en spirende madblogger 😉 Nå, men den leg leger jeg sommetider med mig selv, når jeg lave mad ude hos andre – jeg synes simpelthen, det er så sjovt at tage det, folk har i køleskabet, og se, hvad jeg kan finde på at lave med det.

Min far havde smidt en lørdagskylling i ovnen (en ting, jeg i øvrigt ikke har fået, siden jeg var barn, så det var nostalgi på højt plan!), og jeg syntes, vi skulle have noget lidt ris-agtigt til at absorbere kyllingeskyen. Blomkålsris kan man jo altid lave, hvis man har et blomkål – men det at blande det med smørstegte grøntsager, giver dem bare et fantastisk “kick” og gør dem også mere dekorative at se på. Jeg fandt rødløg og hvidløg i grøntsagskuffen og bønner og rød peber i fryseren. Det stod jeg så og smilede/snøftede lidt over, inden jeg gik videre – det var nemlig en af min mors “ting” af fryse peberfrugter ned i kvarte, når hun fandt dem billigt ude i byen. Der er noget rart over, at der stadig er ting i fryseren, som min mor har frosset ned – men jeg bliver også trist over at tænke på, at der inden for nærmeste fremtid må komme en dag, hvor det er slut. Nå, men bruges skulle de peberfrugter i hvert fald – og det blev de så!

Retten er superhurtig at lave og kan sagtens varieres med forskellige grøntsager, fx tomater, asparges, squash, aubergine osv. Man kunne sikkert også smide blomkålsrisene på panden sammen med de andre grøntsager og lave dem lidt “fried rice”-agtigt, hvis man har lyst.

Blomkålsris med stegte grøntsager


 

Blomkålsris med stegte grøntsager

  • ½ blomkålshoved
  • 1 rød peber
  • 1 lille rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • Ca. 50 g grønne bønner (gerne frosne)
  • Smør/olie til stegning
  • 1 spsk pinjekerner
  • Salt og peber

Kom det halve blomkålshoved i en foodprocessor, og blend det fint. Overhæld med kogende vand med lidt salt. Lad det stå ½-1 minut, og hæld det så gennem en si, og lad det stå og dryppe af.

Skær rød peber og rødløg i både, og snit hvidløg fint. Varm en pande op, og steg rødløg, peberfrugt og hvidløg i “rigeligt smør”, som Price-brødnene siger, gerne blandet med olivenolie. Tilsæt pinjekerner, og krydr med salt og peber.

Vend de smørstegte grøntsager i blomkålsrisen, og servér.

0 comments on “Blomkålsris med stegte grøntsagerTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: