Blomkålsfritter

Blomkålsfritter

Blomkålsfritter


Bønnerfritter, sellerifritter, sweet potato-fritter, broccolifritter- og nu blomkålsfritter! Der er ingen tvivl om, at fritter er noget, vi godt kan lide. Sprøde, krydrede grøntsager, der leder tankerne hen på de dér rigtige pomfritter, som jo helt ærligt bare smager supergodt – men som på ingen måde gør noget godt for sundheden.

Jeg skal være den første til at tilstå, at jeg elsker pomfritter – og forleden kom min venlige kebabmand også til at proppe en håndfuld ned i den kebabboks, som ellers bare skulle have været med kød og salat. Var jeg from og smed dem ud? Eller spiste jeg dem med største vellyst? Gæt selv… 😉 Gæt også, hvordan min mave og lækkertsult havde det efter dét måltid…

Jeg skal også være den første til at tilstå, at hverken blomkålsfritter, bønnefritter eller nogen andre “snydefritter” smager som den ægte vare. De fleste af dem er ikke engang specielt lchf-venlige, da hverken rodfrugter eller bønner er striks lchf. Her har blomkålsfritterne en klar fordel: de halter måske lidt på sprødhed og smag i fht. fx bønnefritter. Til gengæld er de faktisk helt og aldeles sunde, lchf-venlige, fiberrige, GI-venlige og alt muligt. De smager dejligt både med sovs til, fx som tilbehør til gryderetter, men også til et stykke stegt kød med dyppelse til, fx pesto eller mayo. På billederne her ligger de på fadet sammen med sweet potato-fritter, og de 2 slags fritter supplerer faktisk hinanden ret godt.

Blomkålsfritter


Blomkålsfritter

  • Blomkål
  • Olivenolie
  • Paprika
  • Salt og peber (gerne hvidløgspeber)

Del blomkålen i buketter. Kom den i en plastikpose sammen med et godt skvæt olie + krydderier. Ryst det hele godt rundt. Fordel blomkålsbuketterne på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag ved 200 grader varmluft i ca. 15 minutter, eller indtil det er gyldent.

Blomkålsfritter går til alt fra sammenkogte retter til stegt kød.

1 comment on “BlomkålsfritterTilføj din

  1. Pingback: Madplan for uge 37

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: