Bagte æbler med kanel og nødder

Bagte æbler med kanel og nødder

Bagte æbler med kanel og nødder


En grå og våd efterårsdag som i dag kalder virkelig på lidt ekstra hygge. Det skal dufte af kanel, være sødt og lækkert. Og så skal der være varm te til. Det skal kræve en minimal arbejdsindsats og kunne skovles ind med en ske. Og det skal helst ikke være så usundt, at man sidder og skammer sig over at grovæde løs af søde sager på en almindelig hverdag.

Findes den snack virkelig? Ja, det vil jeg faktisk påstå. Bagte æbler med kanel og nødder. Hvis du kan få dig til at spise et æble og en håndfuld nødder, er du faktisk godt på vej til at kunne tillade dig denne lille herlige sag også. Hvis du er total skamløs som jeg, så drøner du lige et par tern sukkerfri marcipan ned til æblerne – så er der ikke et øje tørt! En god klat creme fraiche oven i, og lykken er gjort!

Jeg har siddet i tunge malerdampe og håndværkerlarm hele formiddagen på vores kontor, som er under en temmelig gennemgribende renovering. Ikke specielt befordrende for koncentrationen! Især ikke, når fingrene er helt stive af kulde, fordi vinduet skal stå åbent, så malingen kan tørre. Nå, men det er jo så en god undskyldning for at hoppe hjem og arbejde hjemme resten af eftermiddagen. En spindende kat på skødet, min nye lakrids-kanelte fra Pukka i koppen og så måske lige en lille portion bagte æbler – det tror jeg faktisk vil gøre en hel masse godt, om ikke for min koncentration, så for min kreativitet! 🙂

Bagte æbler med kanel og nødder

Bagte æbler med kanel og nødder


 

Bagte æbler med kanel og nødder

  • 1 æble
  • 1 håndfuld nødder – jeg brugte mandler og valnødder
  • 1 spsk Sukrin Gold
  • Lidt smør
  • 1 godt drys kanel
  • Evt. lidt sukkerfri marcipan

Til servering: Creme fraiche/græsk yoghurt eller vaniljeis

Skær æblet i grove tern. Hak nødderne groft. Vend med Sukrin Gold og kanel.

Smør et lille, ildfast fad med smør. Hæld æbler og nødder i, og top evt. med en anelse sukkerfri marcipan skåret i tern.

Bag på 200 grader i 20-30 minutter, eller til æblerne har den konsistens, du vil have. Jeg kan godt lide, at der stadig er lidt bid i.

Servér med en klat creme fraiche eller lidt vaniljeis.

0 comments on “Bagte æbler med kanel og nødderTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: