Bagt sweet potato med peanutbutter og banan

Bagt sweet potato med peanutbutter, banan og blåbær

Bagt sweet potato med peanutbutter og banan


Hvad hvis du kunne spise en morgenmad, der mest af alt mindede om kage, men som rent faktisk bestod næsten udelukkende af frugt og grønt? Og som tilmed hverken krævede specialingredienser, tid eller færdigheder i køkkenet? Kunne det ikke være ret lækkkert alligevel?

Glæd dig! Den morgenmad er lige her: Bagt sweet potato med peanutbutter og banan.

De fleste forbinder nok bagte kartofler med noget fra firserne, hvor der skulle creme fraiche-dressing, ærter og bacon i. Tag ikke fejl – det er ikke noget at kimse ad, og jeg bestiller gerne sådan en fætter, hvis jeg er på bøfrestaurant. Men bagte sweet potatoes er en helt anden historie.

Bagt sweet potato med peanutbutter og banan

Sweet potatoes er jo – ja, du gættede ganske rigtigt: søde! De har derfor ganske alsidige anvendelsesmuligheder. Du kan bruge dem i det salte køkken som fritter el.lign. Men de er også meget egnede til det søde køkken.

“Åh, men skal jeg så til at hugge og hakke i køkkenet og blande dem sammen med alle mulige fancy specialingredienser?” Næ, du skal såmænd bare bage dem, flække dem og fylde dem med peanutbutter og banan. Det tager ca. 1 time – med 5 minutters aktiv arbejdstid. 10 minutter, hvis du også lige skal lave kaffe. Og det smager virkelig lækkert!

Det er da lige til at klare på en weekendmorgen, ikke?

Bagt sweet potato med peanutbutter og banan


Bagt sweet potato med peanutbutter, banan og blåbær

(1 person)

  • 1 sweet potato
  • ½ banan
  • 2 tsk peanutbutter
  • 1 håndfuld friske blåbær
  1. Vask den søde kartoffel, prik huller i den med en gaffel
  2. Bag den på en bageplade i ovnen i 45-60 minutter. Bagetid afhænger af størrelsen. Hold øje undervejs ved at mærke på den og prikke til den.
  3. Flæk den bagte kartoffel, og fyld den med peanutbutter, banan i skiver og friske blåbær.
  4. Nyd straks.

Bagt sweet potato med peanutbutter og banan

0 kommentarer til “Bagt sweet potato med peanutbutter, banan og blåbærTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *