Bagt butternut squash med tomat, hvidløg og mozarella

Bagt butternut squash med tomat, hvidløg og mozarella

Bagt butternut squash med tomat, hvidløg og mozarella
Butternut squash – den cuteste grøntsag!

Forleden kom jeg forbi denne her søde fætter i min lokale Irma. Og til den fyrstelige pris af 8 kr. kunne jeg simpelthen ikke stå for den!

Lad os bare med det samme slå fast: som medlem af græskarfamilien har butternut squash’en (eller moskusgræskarret, som den hedder på dansk) ikke just en imponerende ernæringsværdi. Den har et skyhøjt glykæmisk indeks på over 70, som sikkert kun bliver endnu højere, når man tilbereder den, og som kilde til vitaminer og kostfibre når den ikke andre vintergrøntsager som kål og rodfrugter til sokkeholderne. Ret beset er græskarret jo faktisk også en frugt – men lad os nu ikke dvæle længere ved det. Græskar smager skønt, og det er bare sådan noget, jeg får lyst til at spise, når det bliver efterår. Jeg løser den ernæringsmæssige side af sagen ved ikke at lade græskar være hovedgrøntsagstilbehøret til vores aftensmad, men en lille, lækker sidedish, som kan flankere fx en kålsalat.

Bagt butternut squash med tomat, hvidløg og mozarella
Hulrummet i en butternut squash er jo som skabt til at fylde lækre ting i!

Halvdelen af min butternut squash blev bagt som et lækkert tilbehør til stegt kylling. Resten ligger i køleskabet og skal måske blive til en lille, hyggelig forretssuppe i weekenden.  Her kommer opskriften på bagt butternut squash med tomat, hvidløg og mozarella.

Bagt butternut squash med tomat, hvidløg og mozarella – til 2 personer:

  • ½ butternut squash
  • lidt olie rørt op med hvidløg, timian og peber
  • 1 tomat
  • 1 håndfuld revet mozarella (jeg bruger light-udgaven)
  • 1 fed hvidløg og 1 spsk rødløg, finthakket
  • oregano, timian og basilikum – gerne frisk

Tag kernerne ud af butternut squashen, og pensl den med olie. Bag den i ovnen ½ time ved 200 grader varmluft. Snit imens tomaten i fine tern, og rør den sammen med de andre ingredienser. Når den halve time er gået, åbnes ovnen, og tomatfyldet puttes ned i hulrummet, hvor kernerne var, og bager med i endnu et kvarter.

Bagt butternut squash med tomat, hvidløg og mozarella
Comfort food på højeste plan!

2 comments on “Bagt butternut squash med tomat, hvidløg og mozarellaTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: