Året der gik (2014)

Så er 2014 så småt ved at rinde ud, og 2015 lurer lige om hjørnet. 2014 har været et begivenhedsrigt år på godt og ondt. Hvis jeg skal sætte det op i overskrifter, bliver det nok:

1. Sygdom – leukæmi
2. Kompetenceudvikling og identitetsforvirring på arbejdsfronten
3. Kost og krop – lchf og fysioterapi
4. Gode rejser og småture – Hamborg, Stockholm og Lübeck

Sygdom – leukæmi

Som jeg skrev om forleden, så har min mors sygdom fyldt meget i 2014. Faktisk var min mor så godt som erklæret rask i foråret efter et langt kemoforløb, og mine forældre holdt den mest fantastiske fælles 70-års fødselsdag i begyndelsen af juni, hvor vi allesammen jublede. Og så gik det ellers lige pludselig ned ad bakke hen over sommeren, og julen har været et sandt mareridt på den front, som I kan læse i det andet indlæg. Jeg vil ikke dvæle så meget ved det her, men bare håbe, håbe, håbe, at 2015 bringer fremgang og lægedom for min mor. Hvis hun kan komme over sin lungebetændelse, er der håb for, at hendes nye kemobehandling kan få lov til at slå de lede, umodnede celler ihjel og få hendes knoglemarv til at arbejde normalt igen, så blodprocenten kan komme op og sygdommen komme ned. Lad os lige allesammen krydse fingre for det, ok?

Kompetenceudvikling og identitetsforvirring på arbejdsfronten

2014 har også været et år, hvor mit cv tog nogle drejninger, jeg ikke helt havde set komme. Jeg er jo, som nogle af jer ved, cand.mag. i retorik, og mit cv har hidtil, naturligt nok, peget i retning af relativt klassiske kommunikationsjobs. Jeg har arbejdet med salg og marketing, med web-arbejde, events, tekstredaktion osv. Mit virke som madblogger ligger meget fint i tråd med det, kan man sige, men det er alligevel noget, der kommer til at fylde mere og mere i min hverdag  og blive mere og mere en del af det, jeg tænker på som “mit professionelle jeg”. Det er jeg superglad for, men det er også engang imellem lidt syret, at jeg har fået profileret mig selv som såden slags “madguru”, som folk kommer til for at spørge om lchf, madlavningsspørgsmål osv. Det skal jeg lige vænne mig til, for jeg ser jo ikke ligefrem mig selv som det store gastronomiske orakel – jeg kan bare godt lide at lave mad! 🙂

Nå, men kimen til den helt store identitetsforvirring  blev faktisk allerede lagt i 2013, da jeg startede i mit job i Fredens og Nazaret Sogn på Østerbro. Mine arbejdsopgaver lå inden for kommunikation, koordinering og musik – og da der ikke findes akademikeroverenskomster i Folkekirken, blev det mest praktiske at ansætte mig på en kirkemusikeroverenskomst. Den var faktisk svær at sluge – både fordi jeg på det tidspunkt havde en stærk akademisk selvforståelse (jeg kom lige fra en næsten ren akademikerarbejdsplads på Tøjhusmuseet), men også fordi jeg slet ikke følte mig som musiker! Mit ene år på Musikvidenskab og mine år som glad amatørmusiker var slet ikke nok til at bære den identitet. Men ligeså stille begyndte det at snige sig ind på mig. Jeg blev vikar på babyrytmik. Fik mere og mere fokus på at spille til gudstjenester (ikke som organist, men som rytmisk pianist), var på kurser i korledelse – og sørme om ikke jeg pludselig har fået 2 børnekor og figurerer på siden GospelGeneration.dk som korleder. Virkelig weird!

Jeg arbejder (heldigvis) stadig rigtig meget med kommunikationsopgaver, som jeg elsker – sociale medier, hjemmeside, plakater, nyhedsbreve, intern kommunikation osv. Men jeg nyder virkelig også, at der er så meget bredde og variation i mine arbejdsdage, som der er. Selvom jeg lider en lille smule af identitetsforvirring! Og jeg glæder mig til at komme tilbage på arbejde igen til alle de dejlige mennesker og spændende opgaver!

Kost og krop – lchf og fysioterapi

2014 har stået i lchf’ens tegn, og jeg tror godt, jeg tør sige, at det kommer 2015 også til at gøre! Både Andreas og jeg trives enormt godt med vores kost. Andreas har høvlet ned i vægt og kan snart ikke passe noget af sit tøj længere. Min vægt er stabil, og selvom jeg stadig sagtens kunne tåle at tabe mig 3-5 kg, så er jeg tilfreds med mig selv og har det rart. Det vigtigste er, at jeg ikke er et hysterisk sukkermonster, der går i panik efter 2 timer uden mad. Det havde jeg aldrig troet, jeg skulle opnå.

2014 blev også året, hvor jeg tog livtag med alle mine nakke- og rygsmerter. Jeg har brugt virkelig mange timer hos min dygtige fysioterapeut, men har de sidste par måneder klaret mig ret godt på egen hånd uden behandling. Jeg har fundet ud af, at jeg skal fokusere på både krop og psyke for at undgå de voldsomme smerter og hovedpineanfald. Jeg skal lave mine træningsøvelser og udstræk, sørge for at have fornuftige arbejdsstillinger, aflaste mine skuldre fra vægten af mit meget tunge hoved (ja, det er ikke engang løgn!) – og så skal jeg have motion, der sætter cirkulationen i gang i hele kroppen. Men jeg skal også mærke efter, hvad det er, der giver spændingerne, når de ikke kommer af noget direkte fysisk. Utryghed, stress, sociale sammenhænge jeg ikke føler mig tilpas i og følelsen af utilstrækkelighed – det er nogle af de ting, der rent psykisk kan få skuldrene til at hoppe op om ørerne på mig, og som jeg sommetider må dykke ned i og forholde mig til. På den måde kan jeg forhåbentlig sænke mit forbrug af Iprener yderligere i 2015 🙂

Gode rejser og småture – Hamborg, Stockholm og Lübeck

2014 bød på masser af gode oplevelser i både ind- og udland. Vi var bl.a. i Hamborg i Påskeferien – en tur, der desværre blev lidt kikset, da jeg var smaddersyg det meste af tiden. Men vi havde trods alt nogle rare dage og fik set den smukke by ved Elben. Vores sommerferie i Stockholm var der til gengæld intet som helst kikset over. Det var bare en lille uges tid i høj sol i “Nordens Venedig”, som vi simpelthen blev helt forelskede i. Den årlige juletur til Lübeck med venneflokken var som altid også en succes, som nok skal gentages endnu engang i 2015. I Danmark nåede vi at besøge gode venner på Tåsinge og i Århus og at være til min nevøs bryllup i Mariager. Og så har vi selvfølgelig haft spandevis af gode stunder med familie og venner her i København og på Sjælland.

Det er faktisk en meget sjov og givende øvelse af sætte overskrifter på sit forgangne år. Hvad er overskrifterne for dit 2014?

Vi slutter med nogle dejlige billeder fra årets rejser og småture. Og da dette er årets sidste indlæg, vil jeg benytte lejligheden til at ønske jer allesammen et godt og lykkebringende nytår! Jeg glæder mig, til vi “ses” i 2015!