Brun sovs – ahhhh… Det er ren, flydende lykke! Vis mig den mand, der ikke bliver blød som smør, når man serverer brun sovs for ham. Selv kan jeg spise nærmest hvad som helst, bare jeg får brun sovs til. Og brun andesovs til en julemiddag er jo bare endnu bedre.
Men ak, som jeg har afsløret før her på bloggen, så er jeg faktisk ikke specielt god til at lave sovs. Eller jo – engang imellem lykkes det helt vildt godt for mig. Andre gange går det helt galt.
Det, der ofte sker, er, at jeg går i panik ved komfuret. Når jeg smager på sovsen, og den enten ikke smager af noget eller smager af noget helt forkert – så begynder jeg bare at hælde ting i: krydderier, bouillon, tomatpuré, balsamico, honning, salt – fuldstændig planløst og ukonstruktivt! Og pludselig smager sovsen endnu værre. Og jeg må hidkalde Andreas, som (helt ærligt) har noget mere fintunede (og kræsne) smagsløg end mig, for at han kan komme med et bud på, hvad der skal tilsættes. Og så står han meget pænt og høfligt og forsøger af al magt ikke at fornærme mig, når han smager på “herlighederne”. På det tidspunkt er jeg nemlig som regel blevet ret pirrelig.
Det gør ikke sagen bedre, at Andreas og jeg ikke er helt enige om, hvordan en julesovs egentlig skal smage. I mit barndomshjem har min mor altid haft gang i en masse rødvin, som har simret med under flæskestegen, så vores julesovs har altid lænet sig lidt op ad en kraftig rødvinssovs. Mens der i Andreas’ barndomshjem var en mere mild og traditionel udgave af andesovsen uden rødvin, men selvfølgelig med masser af smag – bare ikke rødvinssmag. Så jeg sidder og leder efter den dér skarphed og fylde fra rødvinen, mens Andreas går helt kold, når han bare fornemmer det mindste hint af syre i en sovs.
Suk! Det er altså ikke nemt at være moderne husmor.
Det er jo også, fordi sovs altid er noget, man skal præstere, når man ikke har tid! Når stegen/bøfferne er færdig, salaten står på bordet, og alle venter på at få mad. Så skal man stå dér og bikse med en sovs, der bare ikke vil noget, mens man i øvrigt sveder som et svin, håret falder sammen, og makeuppen løber.
Ej men det holder jo ikke! Slet ikke en juleaften.
Så i år har jeg besluttet at gøre op med mit sovsetraume og få styr på julesovsen i god tid. Jeg lavede en testrun i forleden på den portion andefond, jeg havde kogt på ben fra andelår, og den blev bare rigtig god. Så nu ved jeg, hvordan det skal gøres. Andreas og jeg har begge smagt på den, og vi er begge tilfredse. Ah, julefreden kan sænke sig…
Jeg vil koge en portion andefond mere inden jul, og hvis jeg er rigtig god, tror jeg simpelthen, at jeg laver sovsen aftenen i forvejen, så den bare skal varmes og jævnes på dagen. Jeg vil nemlig hellere se Disney’s Juleshow, end jeg vil stå og svede i køkkenet juleaften 😉
Vil du ikke også hellere det?
Andesovs
- 1 klat smør (ca. 1 spsk)
- 1 spsk mel
- ½ liter hjemmelavet andefond
- Evt. stegesky eller sky fra confiterede andelår (det lægger sig under alt fedtet)
- Tilsmagning: ribsgele, fløde, evt. gastrik* (kan erstattes med rød balsamico)
- Kulør
- Jævning (jeg bruger bare maizena)
*Gastrik er rødvin eller eddike og sukker kogt sammen til en tyk sirup, som er et fantastisk sovsekrydderi. Jeg har fundet opskriften på gastrik hos Spise med Price.
Find en sovsegryde frem og et piskeris. Smelt smør ved lav varme i bunden af gryden. Tilsæt mel, og pisk sammen til en melbolle. Fyr lidt op for varmen – det må gerne lige brune lidt.
Tilsæt andefond gradvist, mens du pisker derudaf. Hvis du har noget stegesky, så pisk også gerne det i. Vær dog opmærksom på, at det ikke er for salt. Det er det ofte, hvis det har ligget under kød, der er gnedet ind i meget salt, fx flæskesteg og and.
Nu er det bare at smage sovsen til. Ribsgele er et must, synes jeg. Lidt fløde måske. Og så er en lillebitte tsk gastrik også herligt.
Tricket til en andesovs er (her i huset i hvert fald) at gøre så lidt som muligt ved krydringen. Den skal være sød, fyldig, rund og mild.
Til sidst tilsættes kulør (det skal jo være BRUN sovs), og sovsen jævnes, hvis det er nødvendigt. Jeg synes gerne, sovsen må være tyk nok til at hænge lidt ved kartoflerne 🙂
Og så er du klar til at servere julemiddag! Herhjemme skal sovsen selvfølgelig i mormors fine sovseskål med guldkant – så er det jul!
TIP 1: Du kan sagtens lave sovsen dagen i forvejen og bare varme den op juleaften, hvis du vil slippe for stress. Du kan så med fordel vente med at jævne og give kulør til selve juleaften. Og du kan sagtens tilsætte diverse stegesky fra flæskesteg og and til din lækre sovs. Men igen: tjek saltniveauet, inden du tilsætter det!
TIP 2: “Åh nej, sovsen er blevet for salt! Hvad gør jeg??!” Træk vejret, og tag det roligt. Find en rå kartoffel frem, skræl den, skær den i tykke skiver, og drop dem ned i sovsen. Lad kartoffelskiverne simre med, indtil de har trukket tilpas meget saltsmag ud. Det virker. Jeg har prøvet det adskillige gange.Det virker også med supper, der fx har fået for meget chili. Ellers er tricket altid sødt for at modvirke salt. Ribsgele, honning eller sukker. Det kan udjævne den salte smag. Fløde er også godt. Bare vær opmærksom på, at ikke hele sovsens smag ryger i processen.
0 comments on “Andesovs (uden sved på panden)”Tilføj din