Æblesirup 2.0

Efter forrige uges æblefest var jeg lige nødt til at gøre endnu et forsøg med æblesiruppen for at give den den helt rigtige konsistens og mængde af sukker. Fru Kofoed præsenterer derfor: Æblesirup v. 2.0!

Jeg var først omkring en variant, hvor jeg gik helt ned på 300 g sukker til 1 liter færdig, indkogt æblesaft. Det blev dog simpelthen for tyndt. Så nu er jeg landet på forholdet 600 g sukker til 1 liter saft, og det fungerer. Jeg fik dog det ud af mit andet forsøg, at jeg fik afprøvet nogle flere smagsvarianter: ingefær, stjerneanis, citronskal og en vanilje kombineret med citronskal – den sidste var især et hit.  Jeg har denne gang undladt at indkoge æblesaften. Til gengæld brugte jeg lidt mindre vand til kogningen af æblerne. Jeg synes, det er blevet vellykket, og æblesmagen er stadig tydelig.

Æblesirup 2.0

• Skrog og skræller fra æbler – alt undtagen blomst og stilk (brug resten af æblerne til kager eller andre gode ting).
• Vand så det næsten dækker i gryden, når man presser æblerne godt ned.
• Sukker i forholdet 600 g til 1 liter færdig æblesaft
• Hele vaniljestænger, kanelstænger, kardemommefrø, mynteblade, citronskal , ingefærskiver, stjerneanis, lakrids – eller hvad man kan finde på af smagsgivere
• Atamon, alkohol eller anden desinficering/konservering

Bring æbleskrog og -skræller i kog, og lad det koge i 20 minutter ved svag varme. Lad gerne æblerne stå og trække i vandet i 10 minutter, efter at du har slukket for blusset – man kan ligeså godt få så meget smag med som muligt. Si æblerne fra, og kom æblesaften tilbage i en ren gryde. Bring i kog igen, og tilsæt sukker. Lad det koge ca. 2-3 minutter, til det tykner lidt. Vær opmærksom på, at siruppen sætter sig, når den kommer på glas, så selvom den ikke virker enormt tyk i gryden, skal man ikke fortvivle. Den skal nok blive fin alligevel.

Hæld siruppen på små, desinficerede flasker eller glas, og tilsæt smagsgivere, fx ½ flækket vaniljestang og 1 lille stykke hel citronskal til et lille glas. Dæk glassene med film, til siruppen er kølet ned, og sæt derefter låg på.

Æblesiruppen er fantastisk på græsk yoghurt og skyr, ligesom den også kan bruges til is, pandekager og andre ting, hvor man normalt ville bruge honning, sirup eller sukker. Jeg tror også, flere af varianterne kunne være fine til ost. Derudover har jeg selv brugt min kanel-kardemomme-stjerneanis-æblesirup til en æblecrumble, og jeg har også haft marineret nogle brombær i den friske ingefær-mynte-citron-variant. Der er masser af anvendelsesmuligheder.

Brug grøden
Den æblegrød, som man sier fra æblesaften, er faktisk ikke helt tosset. Den er fyldt med kerner og skræller, og den har ikke fået noget sødemiddel, så den smager lidt surt, men ellers fejler den jo ikke noget. Hvis man væbner sig med 2 skeer og lidt tålmodighed, kan man godt fjerne alle kernerne og få en god portion brugbar grød ud af det. Det bliver en lidt rustik grød (især fordi jeg lod mange af skrællerne blive i), og det er derfor ikke en grød, som jeg ville bruge til gammeldags æblekage med flødeskum. Men jeg kunne godt forestille mig at lægge den i et fad, evt. røre den op med lidt æblesirup først, smuldre en sød crumbledej udover og bage en dejlig kage af den. Jeg har i hvert fald smidt min grød i fryseren, så forsøget kan gøres.

Hvordan de 2 første æblesirupsforsøg blev reddet:
Hvad nu med de 2 første batches af æblesirup, som blev hhv. for tykke og for tynde? Står de bare i mit køkken og fylder op nu? Nej, dem kogte jeg da bare sammen! Jeg delte dem først op efter smagsvarianter, og så kogte jeg den tynde vaniljesirup sammen med den tykke vaniljesirup, den tynde kanel sammen med den tykke kanel og så fremdeles. Det viser sig, at det sagtens kan lade sig gøre. Udover at få én samlet portion sirupper med den rigtige konsistens, fik jeg også nogle overraskende gode smagsfusioner. For at gøre mit arbejde med sammenkogningen lidt mindre omfangsrigt kogte jeg nemlig nogle af de lidt alternative varianter sammen: kardemomme blev blandet med stjerneanis og en enkelt kanelstang, mens mynte, ingefær og citronskal blev blandet i en anden grydefuld. Begge kombinationer blev supergode.

Moralen er, at man aldrig skal give op, når man fejler i køkkenet. Man kan altid blive klogere af sine køkkenfejl, og sommetider fører fejlene faktisk til et endnu bedre resultat end det, man kunne have fået, hvis projektet var lykkedes i første forsøg. Så happy cooking derude!