Salat med spidskål rejer æg og avocado

5 gode til påskefrokosten

5 gode til påskefrokosten_Collage


Glædelig palmesøndag! Skal du have gæster til påskefrokost i dag eller i løbet af påsken? Så har jeg samlet 5 gode frokostopskrifter fra arkiverne. Der er lidt sild, noget gravad laks (som faktisk ligger på Foodgeeks blog, hvor jeg har gæsteblogget), hønsesalat og en salat med spidskål, æg, rejer og avocado. Lav et festfyrværkeri af en frokost med alle 5 retter, eller udvælg 1-2 stykker, alt efter hvad tiden og overskudet er til.

Hvad med brød?

Hvad gør man egentlig med brød til påskefrokosten, når man serverer sådan noget som sild, hvis man spiser LCHF? Tja, enten gør man som jeg og spiser den ene skive rugbrød, som nok ikke gør den store skade, medmindre man er decideret allergisk over for gluten. Ellers bager man noget lækkert chiaknækbrød, en stak grøntsagsfladbrød eller måske det gode grøntsagsbrød fra “LCHF året rundt”. Jeg kan i øvrigt også anbefale at bruge hjertesalatblade, halve peberfrugter eller agurkeskiver som “brød”. Det fungerer faktisk helt fint, og man rejser sig fra bordet med en lettere følelse i maven, end hvis man havde fyldt sig med mel, kerner osv.Påskefrokost_Collage_Brød

Her kommer lige de 3 brødopskrifter:


Og her kommer de 5 gode til påskefrokosten:

Julesild: Ja, selvom det hedder julesild, kan det altså sagtens serveres til påske også! Sild, creme fraiche, rødbeder, æble og løg. Superlækkert og nemt at lave!

Julesild - Fru Kofoeds Køkken

Karrysild: Behøver vel nærmest ikke mere introduktion? Det er bare godt!Karrysild

Sukkerfri gravad laks (på Foodgeek.dk): Jeg gæstebloggede sidste år på Foodgeek.dk med bl.a. denne opskrift på sukkerfri gravad laks med hjemmelavet rævesovs. Uh, det var godt!Gravad-laks

Spicy hønsesalat: Den klassiske hønsesalat har fået et twist med peberfrugt og chorizo. Spicy hønsesalat

Salat med spidskål, rejer, æg og avocado: Smuk og forårsagtig salat, der mætter supergodt og sagtens kan stå alene som frokostret i min verden. Server evt. brød til, hvis der er brug for det.Salat med spidskål rejer æg og avocado

0 comments on “5 gode til påskefrokostenTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: