3 ting, jeg bakser med

Sommetider bliver min blogfacade meget pæn – pæne billeder, glade tekster, hyggelige historier og pænt design. I dag kommer der et lille kig ind bag den pæne facade – jeg har nemlig lyst til at dele 3 ting med jer, som jeg bakser med på stort set konstant basis.

Bare rolig – du behøver ikke finde Kleenex’ene frem. Så slemt bliver det heller ikke. Men måske kan du genkende dig selv i nogle af mine daglige konflikter:

1: Vægt

Jeg bakser med min vægt. Det har jeg altid gjort, ligeså længe jeg kan huske tilbage. Der er 5-10 kg, som riiiiigtig gerne vil sidde på mine sideben, og som jeg ikke synes, skal være der. Det er sådan lidt pinligt, når man blogger om lchf, sundhed, sukkerfri mad, stabilt blodsukker osv. Endnu mere pinligt er det, når jeg engang imellem kaster mig ind i debatten om, hvorvidt LCHF er en holdbar og forsvarlig livsstil, og jeg bedyrer, at det fungerer sindssygt godt for mig. Og jeg tænker, at folk kigger ned af mig og tænker: “Ja, det fungerer da TYDELIGVIS rigtig godt for dig!!!”

Så onde er folk nok egentlig ikke, men den nagende fornemmelse sidder stadig i baghovedet.

Sandheden er nok, at LCHF hjælper mig til, at det er de 5 kg og ikke de 10 kg, der hopper på mine sideben. Det er vel også en slags succeskriterie.

Det er i øvrigt lidt ironisk, at jeg taler om vægt – for jeg har faktisk ikke vejet mig i knapt 3 år. Det har været en befrielse at sætte badevægten ind i hjørnet og kun bruge den til at veje kufferter på, når vi skal på ferie. Jeg kan sagtens se og mærke, hvornår jeg har taget for meget på. Det behøver jeg ikke en vægt til at fortælle mig. Og jeg slipper for at identificere mig med et tal på en badevægt og lade det sætte sig på mit humør og selvbillede.

Jeg ville ønske, at jeg en dag kunne blive fri for kampen mod/med min kropsvægt – men jeg har desværre ikke den store tro for, at det sker.

2: Søvn

Jeg har hårdt brug for at få mine 8 timers søvn hver nat. Men jeg er vildt dårlig til at indrette min døgnrytme, så det lykkes. Jeg er inkarneret og hardcore B-menneske langt ind i sjæl og krop. Min idéelle døgnrytme er at sove fra 2-10. Det er den døgnrytme, jeg falder ind i i længere ferier. Jeg går i seng omkring 1.30 om natten, falder lynhurtigt i søvn og vågner af mig selv ved 10-tiden og har det rart. Jeg har i øvrigt også allermest energi og kreativitet på den anden side af kl. 22 om aftenen. Det dér, jeg er klar til at gøre hele hytten ren, skrive 5 blogindlæg, svare på alle mine arbejdsmails osv.

Desværre passer den døgnrytme ikke særligt godt ind i en arbejdshverdag – og er i øvrigt heller ikke idéel i fht. at få dagslys nok i vintermånederne. Så jeg kæmper for at at lære at sove fra 23-7. Men det er svært. Så sent som i nat har jeg ligget vågen til kl. 4, fordi jeg ikke kunne falde i søvn efter at være gået i seng 22.30. Jeg var simpelthen ikke træt nok.

Det er også, som om det er blevet værre med alderen. Tidligere kunne jeg sagtens gå sent i seng og sove længe i weekenden og så vende tilbage til en “normal” døgnrytme i ugedagene. Men nu, hvor jeg har rundet de 30, er det, som om jeg får “jetlag”, hvis jeg skyder min sengetid bare et par dage. Så bliver det pludselig helt umuligt for mig at falde i søvn før kl. 1 om natten.

Suk…

3: Passion

Jeg er ekstremt passioneret omkring alt, hvad jeg laver. Sådan er jeg bare indrettet. Jeg kan ikke drive mig selv op af lænestolen, hvis jeg ikke er motiveret for det, jeg skal – men når motivationen rammer, kan jeg udrette 3 mands dagsværk på en halv dag.

Det er en udfordring på flere punkter. Først og fremmest er det en udfordring for mig at sætte realistiske mål for mig selv og prioritere min tid. Når jeg brænder indædt for både at være verdens bedste blogger, sanger, kommunikationsmedarbejder, husmoder (oh yeah, det brænder jeg også for!), veninde, kone, fotograf, babyrytmikdame og meget andet – jeg så bliver det altså svært at finde tid til det hele. (Det er heller ikke på alle punkter, at min talentmasse følger med – desværre!). Jeg har sendt en ansøgning ind om flere timer i døgnet, men den er altså ikke gået igennem endnu…

Arbejdsbyrden knækker jeg dog ikke på. Der følger nemlig et vildt højt drive med min passion.

Den største udfordring ligger i, at min passionerede tilgang til ting også gør mig meget sårbar. Jeg lader ting komme ekstremt tæt på mig, og jeg lader mig gå enormt meget på af, når ting ikke går, som jeg vil. Når jeg ikke lykkes med noget; når kolleger træffer beslutninger, jeg er uenig i; når folk taler hårdt til mig; når venner svigter min tillid. Hvis jeg havde en 10’er for hver gang, nogen havde sagt til mig: “Lad det nu ligge,” eller: “Prøv at lade være med at tænke mere over det” – så ville jeg være stinkende rig. Sagen er bare, at det er umuligt for mig at lade ting ligge. Det går simpelthen lodret imod min personlighed.

Jeg har endnu ikke knækket koden til, hvordan jeg lærer at tackle mig selv på det her punkt. Jeg har gået til coach og talt med mange kloge mennesker. Det bedste, jeg har lært, er nok at føle det, jeg føler, og være meget ærlig omkring det over for mig selv og andre. Når jeg giver plads til at lade mine sårede eller triste følelser være der, så brænder de som regel ud af sig selv.

Og så prøver jeg naturligvis at fokusere på alle de skønne ting i mit liv, som gør mig glad. 🙂

Det var dagens ærlige indspark. Har du lyst til at dele 3 (eller bare 1) ting, som du slås med i din hverdag?