2 måneder uden makeup

---

Bruger du makeup hver dag? Hele krigsmalingen eller bare lige et strejf mascara – eller måske bare lige lidt “kit” under øjnene for at tage de værste mørke rande?

[Til de mandlige læsere: på forhånd undskyld, at det her bliver et lidt tøset indlæg!]

Jeg synes ikke på nogen måde, at jeg er  er nogen sminkekrukke. Lidt mascara og lidt til de mørke rande under øjnene samt måske lidt øjenskygge – det plejer at være fint for mig. Og så lidt ekstra gas til fester, koncerter og andre særlige lejligheder. På fridage bruger jeg normalt aldrig makeup – og jeg har ingen problemer med at trisse i Netto med ufriseret hår og trætte øjne.

Men de sidste 2 (næsten 3) måneder har jeg måttet gøre noget grænseoverskridende: nemlig undvære makeup helt og holdent. Det tror jeg ikke, jeg har prøvet, siden jeg var omkring 14 år.

Sagen er, at jeg i løbet af foråret udviklede en form for makeup-allergi. Udslæt omkring øjnene, der startede som lidt irriteret hud – og udviklede sig til store, røde plamager med små blærer rundt om begge øjne. Det så farligt ud.

Jeg har altid gjort en del ud af at bruge kvalitetsmærker inden for makeup og ansigtspleje, fx Elisabeth Arden og Clinique – netop for at undgå den slags. Jeg gør også altid meget ud af at rense og pleje min hud. Så det kom lidt bag på mig, at jeg skulle blive ramt af sådan noget udslæt. Noget af det første, jeg gjorde, var at skifte til Nilens Jord, som er helt parabene- og parfumefri. Men lige lidt hjalp det. Udslættet blev værre og værre, det kunne ikke dækkes, og det kløede skrækkeligt.

Efter en god snak med en veninde, som udover at være læge også selv døjer med parfumeallergi, stod det klart, at der var én vej frem: afstå 100% fra al form for makeup, til udslættet var helt væk. Og så starte forfra med helt parfume- og parabenefri makeup. Hun gjorde mig desuden opmærksom på noget klogt: Sommetider er det ikke nødvendigvis det produkt, du bruger, som der egentlig er noget galt med. Det er dét, at du bruger det dagligt i for lang tid ad gangen. Jeg har fx brugt den samme Elisabeth Arden-mascara hver dag i snart 2 år, fordi den er så god. Og også den samme øjenmakeupfjerner. Og vist nok også egentlig den samme ansigtsvask, skintonic og ansigtscreme. Selvom produkterne i sig selv er fine nok og flere af dem er parfumefri – så kan det udvikle en intolerance for huden at blive udsat for det samme dag ud og dag ind. Det giver jo god mening. Ligesom mange fx udvikler fødevareallergier, fordi de drikker for meget mælk/spiser for mange tomater/for meget brød – eller hvad det nu kan være. Så variation er næsten ligeså vigtigt som det at vælge produkter af ordentlig kvalitet og uden parfume mm.

Nå, men det var kort efter påske, at vi havde den snak. Og siden da har jeg ikke brugt makeup. Okay, lidt lipgloss måske – men ingenting på øjne, kinder eller andre steder. Det har som sagt været en ganske grænseoverskridende udfordring.

I mit job som musiker bruger jeg en del tid på at stå foran større forsamlinger og påkalde mig opmærksomhed. Det er jo ikke, fordi folk kommer for at glo på mig – men det hjælper mig på en eller anden måde at have en “facade”, når man skal stå foran folk. Og jeg kan godt lide at forstærke mit udtryk omkring særligt øjnene med makeup. Til at starte med føltes det virkelig nøgent og meget ubehageligt at stille mig op bare med mit helt glatte ansigt – uden nogen form for fremhævelse af øjne eller noget andet. Jeg følte, at mit ansigt var en udefinerbar grød, når jeg kiggede mig i spejlet. Vi har været til et par konfirmationer og familiefester her i foråret, hvor jeg har stået foran spejlet i mit pæne tøj, kigget på mit ansigt og tænkt: “Nå, det var så dét…”

Jeg opfatter virkelig ikke mig selv som den forfængelige type. Men det virker virkelig underligt for mig – næsten lidt respektløst – at møde op til fester uden makeup. Lidt som om jeg ikke gad gøre noget ud af mig selv. De første dage havde jeg en mascara liggende i tasken, som jeg hele tiden overvejede at hive frem, både på arbejde og til fest. Men efterhånden som jeg er blevet vant til at se mit ansigt uden makeup, føles det ikke så fremmed længere. Og faktisk er mine øjenvipper ved at blive så sorte og fyldige igen efter et par måneder uden mascara, øjenmakeupfjerner og andet sjov, at jeg egentlig ikke savner mascaraen. Og nu, hvor det tilmed er blevet sommer, og huden får lidt glød – ja, så er det faktisk helt okay at undvære makeup!

Inden for den sidste måneds tid er det blevet så naturligt for mig, at jeg overvejer, om jeg overhovedet gider genintroducere makeup i min hverdag igen. Det kunne jeg ellers godt nu, for udslættet er endelig forsvundet, og min hud har det rigtig fint. Men jeg tror egentlig, jeg har det fint med tanken om, at makeup skal være til særligt festlige lejligheder, men ikke til hverdag.

Den største fordel er helt klart, at jeg ikke skal rense makeup af hver aften. Bare børste tænder – og så på hovedet i seng. Tænk, det er jo så nemt, mænd har det hver dag!

Der var faktisk en enkelt dag, hvor jeg tog makeup på for nylig – da mine kor skulle synge på Dyrehavsbakken til et større arrangement, og jeg skulle stå på scenen sammen med en kollega, hvor jeg ikke gad ligne udskidt æblegrød ved siden af hende 😉 Det var fint, og jeg fik ikke nogen allergisk reaktion på det – men pludselig skulle jeg jo til at vænne mig til ikke at gnide mig i øjnene, og da jeg skulle i seng, måtte jeg pludselig til at finde makeupfjerneren frem igen. Sikke noget bøvl!

Nu må vi se, hvor længe min makeupfri strategi holder. Lige nu har jeg ferie og gider i hvert fald på ingen måde bøvle med makeup. Jeg ved stadig ikke helt, hvad jeg gør, når jeg starter op på arbejde igen.

Nå, jeg er nysgerrig: Hvad er jeres forhold til makeup? Bruger I det hver dag? Eller ved sjældne lejligheder? Og har I erfaring med makeup-allergi? Smid gerne en kommentar med jeres input!