I går var det præcis et år siden, jeg udgav det første indlæg på Fru Kofoeds Køkken. Der skulle selvfølgelig have været et fødselsdagsindlæg i går med fødselsdagskage og det hele – men når man arbejder i Folkekirken og har søndag som arbejdsdag, kan det være svært at nå også at blogge sådan en dag. Derfor får I lige fødselsdagsindlægget i dag i stedet.
Bloggens første år har været fyldt med god mad, sjove udfordringer og udvikling. 150 opskrifter er det blevet til, en flytning fra wordpress.com til mit eget domæne og en udvidelse af læserskaren fra familie og nærmeste venner til en hel masse andre spændende mennesker.

Blogging mod arbejdsløshed
Det hele startede egentlig med, at jeg havde en periode med arbejdsløshed. For ikke at ende i lediggang og elendighed besluttede jeg at starte en blog, hvor jeg kunne holde gang i skriveriet og udvikle mig inden for blogging, sociale medier og også fotomediet. Meget relevant, når man arbejder med kommunikation. Jeg havde ikke de mest ambitiøse planer om store læserskarer, men det var superrart at have noget at stå op til hver dag og noget, der udfordrede mig fagligt. Hvis du sidder og læser med som arbejdsløs, kan jeg kun anbefale at starte en blog om noget, der interesserer dig – det kan være en rigtig god måde at holde sig i gang på, indtil det rigtige job dukker op. Og en hyggelig hobby, når jobbet er dukket op, hvilket mit gjorde i efteråret sidste år.
Konstant udvikling
Mit mantra var fra starten, at jeg hele tiden skulle udvikle mig med bloggen. Første skridt var at lave bloggen og lære at skrive mine egne opskrifter ned. Næste skridt var at blive bedre til at markedsføre bloggen på de sociale medier. Så kastede jeg mig over at blive bedre til at tage flotte billeder af min mad – en ting, jeg stadig arbejder meget med. Efterhånden kom jeg til det skridt, der hed at gøre bloggen kommerciel – altså få vist annoncer. Ikke så meget for pengenes skyld (og det ville også være – som man siger – NEDERN, for man tjener virkelig ikke ret meget på annoncer! 🙂 ), men mest for simpelthen at lære, hvordan man gjorde. Annonceringsdelen krævede, at jeg flyttede til mit eget domæne og gjorde mig fri at wordpress.com, så det blev også noget, jeg skulle lære. Hvad næste skridt er, er jeg ikke helt klar over lige nu, men måske kunne jeg godt tænke mig at få flere samarbejder med madproducenter. Nu må vi se…
LCHF
Efter nytår har bloggen fået en ny vinkel, der fylder meget: LCHF. Det har været en stor revolution i mit liv at opleve glæderne ved at spise rigelige mængder af fedt og til gengæld virkelig minimere indtaget af kulhydrat. Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde har spist en kost, som jeg trivedes så godt med. Jeg har planer om i nærmeste fremtid at dedikere et helt indlæg til en evaluering af LCHF som kostprogram for mig, så mere om det en anden dag!
Allerede da jeg startede bloggen, var pæne mængder af sundt fedt en vigtig del af min madfilosofi, ligesom lavt GI og masser af grøntsager. Men der var stadig plads til kager, konfekt, hjemmelavet saft, pasta, kartofler og andre ting med sukker og kulhydrat. Om der stadig er det, efter at LCHF har haft sig indtog i mit liv, vil tiden vise. Der er da blevet plads til en lille tiramisu med sukker og rigtige ladyfingers, så måske er der håb. Jeg er også begyndt at nappe en enkelt skive rugbrød engang imellem. Men ellers har jeg det så rart med min kost og min vægt, at jeg ikke helt har lyst til at reintroducere sukker, mel eller stivelse i mit liv i større mængder. Så jeg kan ikke love at blive en ren LCHF-blog, men heller ikke, at jeg ikke bliver det. I virkeligheden er min blog faktisk bare det, som titlen angiver, nemlig en dokumentation af, hvad der foregår i mit køkken.
Det sjoveste og det sværeste
Der er virkelig mange sjove ting ved at have Fru Kofoeds Køkken. Jeg elsker at udfordre mig selv i køkkenet og finde på nye opskrifter. Jeg hygger mig med mit kamera og også, når jeg sidder ved tastaturet. Men jeg tror, at det hyggeligste og sjoveste er alle de mennesker, som skriver til mig med forslag til ingredienser, der skal afprøves, eller ønsker om opskrifter på alt muligt. Det er superinspirerende, så bliv endelig ved med det! Som regel får jeg henvendelser i private beskeder og mails eller på de sociale medier – det ville være enormt hyggeligt, om I også engang i mellem skrev en kommentar på selve bloggen. Det kan være rigtig rart at have al viden, alle forslag og spørgsmål samlet på ét sted, så der skal lyde en varm opfordring til at bruge kommentarfeltet mere flittigt!
Det sværeste er nok de dage, hvor jeg beslutter, at nu findes der simpelthen ikke flere nye opskrifter i verden. Alle de måder, man kan sammensætte madvarer på, er opbrugt, og det er slut med kreativiteten. 5 minutter efter har jeg som regel fundet på 7 nye opskrifter, der skal afprøves 🙂 Der er også de dage, hvor jeg tænker, at det bare ikke er værd at blogge om mine opskrifter. Alle kan vel finde ud af at smide 5 ingredienser sammen til en salat, så hvorfor skal jeg lige være så selvfed at smide min opskrift på nettet med billeder og det hele? Men så er der som regel en læser eller to, som skriver, at de har været helt vildt glade for den opskrift og sætter pris på at få noget inspiration til den daglige madlavning. Og så er det sjovt at være madblogger igen!
Jeg glæder mig til endnu et år med Fru Kofoeds Køkken – og ikke mindst alle de søde mennesker, der læser med!
Jeg synes virkelig altid det er inspirerende at se andres opskrifter og ideer! Tit er det dele af det jeg bruger, til tider er det hele opskriften! Men især salater er jeg utrolig glad for at få inspiration til!
Dine salater er ofte en smule anderledes end helt klassiske, og tit er der lige en finurlig grøntsag eller noget der løfter det hele til pludselig st blive vældig nyt og interessant – jeg synes det er skønt at læse med! 🙂
Dejligt at høre, Marie! 🙂 Jeg bruger selv opskrifter på samme måde, som du gør – sommetider følger jeg hele opskriften, men oftest er det lige en enkelt ting, fx en dressing eller en bestemt grøntsag, som fanger mit øje og inspirerer mig til et eller andet sjovt.
Tillykke med fødselsdagen – Flot arbejde – Skøn blog.
Mange tak, Charlotte!